I forbindelse med TDC Kabel TVs navneskifte til YouSee har Damgaard-Jensen A/S i samarbejde med Halbye Kaag leveret logo-tapet i de karakteristiske grønne striber.
Tapetet blev opsat på YouSee’s hovedkontor i weekenden hvor navneskiftet blev gennemført. Mandag morgen mødte medarbejdere og kunder til en virksomhed med nyt navn og en synligt ændret indretning af hovedkontoret.
Tapet med print giver en unik mulighed for en individuel og eksklusiv dekoration og udsmykning af butikker, udstillinger og eksklusiv indretning. Tapet giver et gennemført og kvalitetsfuldt udtryk.
Damgaard-Jensen A/S leverede, ud over tapetløsningen, også outdoor-bannere, skilte samt folie til indgangsparti og receptionsdiske i forbindelse med navneskiftet.