Bannere som dørskilte har gjort virksomhederne i huset mere synlige
Damgaard-Jensen A/S har været med til at gøre virksomhederne i Danmarks største forskerpark ”Symbion” mere synlige.
Husets lange hvide kontorgange har hidtil kun udsmykket med små virksomheds-skilte og trængte til en opfriskning og fornyelse. Damgaard-Jensen A/S har i samarbejde med Symbion skabt et mere farverigt kontorlandskab, der samtidig beskriver de enkelte firmaer i huset.
Damgaard-Jensen A/S har produceret bannere, der er blevet monteret på vægbeslag på gangarealet ud for hvert kontor. Da det forholdsvis er nystartede virksomheder, der har hjemme i huset, sker der jævnligt udskiftninger, hvilket gør netop denne løsning ideel. Når først beslaget er monteret, er det hurtigt og nemt at skifte banneret på grund af de smarte snaplock skinner.
Symbion har udviklet tre faste layoutskabeloner, som virksomhederne i huset kan benytte, hvis ikke de ønsker at designe deres eget banner.
Casefakta:
Format: 70x135 cm. Medie: Kanvas: Poly weave light. Efterbehandling: Ophængt på vægbeslag påført snaplock skinner i top og bund.
Symbion:
Symbion er Danmarks største forskerpark og danner ramme om et dynamisk miljø hvor forskning og erhvervsliv mødes. Symbion hjælper med at kommercialisere innovative og højteknologiske projekter og har særlig fokus på IT, tele, biotek, pharma og medico.