Ved laminering påføres printet en kraftig folie, som sikrer lang holdbarhed og maksimal beskyttelse over for slid og fugt. Printet svejses, ved dobbeltsidet laminering, ind mellem to lag plastfolie og herved fremkommer et stift og holdbart skilt, kort, plakat, visitkort mm. Laminering er særdeles velegnet til at beskytte vigtige papirer, samt til at sikre printet en længere levetid. Et flot lamineret print giver et professionelt indtryk og skiller sig ud fra mængden. Der skelnes mellem kold og varm laminering.
Kold laminering
Ved kold laminering benyttes en selvklæbende folie, der både kan benyttes som enkelt og dobbeltsidet. Desuden kan lamineringen både være mat og blank. Damgaard-Jensen A/S kold-laminerer print i formater op til 1,5 meter i bredden og i uendelig længde.
Varm laminering
Ved varm laminering benyttes et laminat, der ved opvarmning og valsepres smeltes fast til tryksagen. Varmlaminering kan kun ske på begge sider af tryksagen og er er specielt velegnet til medier som skal modstå fugt og snavs i længere tid. Lamineringen kan være både blank og mat. Damgaard-Jensen A/S varm-laminerer print i formater op til 1,3 meter i bredden og i uendelig længde.
Mat overflade
Laminering fås ligesom kachering både med en mat og blank overflade. Den matte laminering virker som antirefleks-behandling og gør dermed plancher og plakater nemt læselige, da der ikke opstår genskin. Den matte laminering er ikke så modstandsdygtig overfor ridser som den blanke.
Blank overflade
Den blanke laminering fremhæver farverne og er anvendes eksempelvis til menukort, hvor maden skal tage sig lækkert ud.
Tykkelser
Inden for de nævnte typer findes forskellige tykkelser.
Whiteboard laminering
Man kan laminere sit print med whiteboard laminering, så man med specielle penne kan skrive og viske ud som på en tavle. Denne form for laminering kan blandt andet bruges til huskelister, tavler, kort mm.
Vi skræddersyer løsninger, der passer til dine behov
Nå vi skriver individuelle tryksager, mener vi det. Langt størstedelen af vores produkter er specialløsninger, der er udviklet i tæt samarbejde med kunden. Der er taget specifikke hensyn til tryksagens anvendelse, og derved får kunden en unik tilpasset løsning.
Den digitale printteknik giver altid mulighed for hurtige genoptryk og variabel data i forbindelse med de forskellige opgaver i en meget høj kvalitet og farveægthed. Flet således både med adresser, billeder, sprog og lignende. Vi fremstille et nyt oplag helt ned til 1 stk med dags varsel.