Projektafdelingen DNU's lokaler er blevet udsmykket
Skitser og plantegninger på stof og folie
Projektafdelingen DNU, der er nedsat til at styre udvidelsen af Skejby Sygehus, har fået udsmykket deres nyopførte projektlokaler. Udsmykningen består af 16 meget forskelligartede plantegninger og skylines over det fremtidige universitetshospital.
Foliedekorationer og stofbannere
De anvendte dekorationsløsninger er en kombination af stofbannere og folie monteret på både glaspartier og vægge i mødelokaler og gangarealer hos Projektafdelingen DNU. Stofbannerne er monteret på aluprofiler.
Damgaard-Jensen A/S´ montageafdeling har varetaget såvel opsætningen af folier samt montagen af aluprofiler og stofbannere.
Det nye universitetshospital
Det nye universitetshospital bliver Danmarks største og bygges i direkte tilknytning til det eksisterende hospital i Århus’ nordvestlige udkant. Planen om den store omlægning forventes at være gennemført i løbet af 10-15 år. Læs mere om det nye universitetshospital