I forbindelse med klimatopmødet i København har reklamebureauet In-Mind i samarbejde med Damgaard-Jensen A/S stået for produktion og levering af folier, skilte samt bannere til fem hoteller i København.
Svanemærkede Scandic-hoteller lever op til skrappe miljø- og klimakrav
Det nordiske miljømærke Svanen er på tusindvis af non-food produkter og på en række serviceydelser - eksempelvis på de svanemærkede hoteller. For at blive svanemærket må det enkelte produkt eller serviceydelse leve op til skrappe miljøkrav. Da miljø og klima ikke er uafhængige størrelser - er dét at leve op til klimakrav en del af svanemærkningen, f.eks. når det gælder hoteller.
Reklamebureauet In-Mind har derfor lavet en kampagne i forbindelse med COP15 i samarbejde med Miljømærkning Danmark og de svanemærkede Scandic-hoteller.
Opmåling, produktion samt montage på kun 7 arbejdsdage
Damgaard Jensen A/S har stået for opmåling, produktion samt montage. Alt dette er blevet foretaget på kun 7 arbejdsdage.
Folie der tillader fuldt udsyn indefra
Folien der er monteret på vinduerne er en speciel "One Way Vision" folie, der opleves gennemsigtig indefra men har motiv set udefra.
Produktionen bestod derudover af hvide skæretekster, print direkte på plader samt banner på net / pvc.