Opsigtsvækkende udsmykning skabte perfekte rammer for præsentation af ny ur-kollektion
Reklamebureauet Marketsquare har i samarbejde med Damgaard-Jensen A/S skabt et undervandsunivers i Tivolis koncertsal i forbindelse med lanceringen af en ny ur-kollektion.
OMEGA Seamaster Planet Ocean – Ny kollektion
Det var ur-producenten Swatch Group Nordic, der i efteråret inviterede til stor gallafest i lokalerne under Tivolis koncertsal. Her så man blandt andet dykkere med ure på håndledet svømme rundt i det store akvarium og demonstrere den nye OMEGA kollektion.
Undervandsunivers skabt med print fra Damgaard-Jensen A/S
Man ønskede at gøre det store rum mere intimt og "byggede" derfor et mindre rum af en række 3 mm. alusandwichplader med print. På pladerne var der integreret to 50" fladskærme, der kørte under lanceringen. Søjlerne i rummet var beklædt med folie med blank laminat for at skabe den helt rigtige undervandsstemning.
"Kulissen var enestående - vi var meget tilfredse med resultatet og samarbejdet med Damgaard-Jensen A/S" udtaler produktionschef Lars Ryhl fra reklamebureauet Marketsquare.
Udover plader og folie leverede Damgaard-Jensen A/S desuden brandhæmmende stofbannere, pressevæg samt et stofbanner konturskåret som et sejl, der var placeret ved indgangen. Damgaard-Jensen A/S' montageafdeling stod for montage af væg og folie og ligeledes for nedtagning.