Alle skrifter inkluderes/vedlægges. Sørg for at skrifterne er inkluderet ved aflevering af PDF fil.
Pas på kunstig kursiv og fed. Anvend ikke layoutprogrammets mulighed for, at gøre en skrift fed, kursiv, outline, skygget eller lignende. Anvend altid skriftfamilier, hvor de forskellige varianter af fed, kursiv, outline etc. findes som skriftsnit. Anvend Type 1 PostScript skrifter eller Open Type. Vi kan alternativt også anvende True Type.
Farver
Kontroller at photoshop, illustrator og andre programmet ikke anvender forud indstillede ”amerikanske” (SWOP) farvedefinitioner, da dette kan medføre ukorrekt farvegengivelse.
CMYK. Brug som hovedregel kun CMYK farver i dokumentet. Alle andre farver skal konverteres til CMYK, også RGB, med mindre andet er aftalt. DGJ fralægger sig ethvert ansvar for farve konverteringen, da denne sker automatisk.
Definer og navngiv staffagefarver nøjagtig ens i billeder, illustrationer og dokument.
Fjern de farver, der ikke skal anvendes i dokumentet.
Hvis der i dokumentet er anvendt Pantone farver, der skal trykkes i CMYK, skal disse være konverteret til CMYK.
Ved tryk med få farver, eks. dupleks, kontrolleres på egen printer, at alle objekter er med på separationerne.
Office programmer anvender normalt skærmfarver i RGB. Inden trykning skal disse skærmfarver konverteres til CMYK. Visse skærmfarver, lader sig dårligt konvertere korrekt til trykfarver og kan derfor ændre udtryk.
Husk at et prøvetryk af opgaven før endelig produktion, kan kontrollere farverne.