Produktionen af adshel og abribus'er kræver viden om lysets effekt på forskellige medier og printteknologier. Alt efter om løsningen er printet digitalt, trykt i serigrafi eller offset reagerer farverne og dermed motivet forskelligt. Hos Damgaard-Jensen A/S tilbyder vi alle tre metoder og rådgiver dig naturligvis om fordele og ulemper i forhold til dit løsningsbehov.
Levering
Alle print skæres og pakkes efter Clear Channel og AFA JCDeceaux's foreskrifter, og leveres direkte til montage. Alt du skal er at levere en printklar fil i formatet, så klarer vi resten.
Fakta: Format for adshel og abribus: 118,5x175cm. Lysningsmål: 116x171cm.
Opnå stærkere farver ved at trykke støttefarver på bagsiden
Fordelen ved at trykke 4+3 og dermed lægge støttefarver på bagsiden frem for at trykke traditionel 4+0 er, at farverne på plakaten opleves meget stærkere.
På bagsiden trykkes motivet spejlvendt med farverne cyan, magenta og yellow. Forskellen er mest tydelig når motivet belyses bagfra og ses især ved sorte dækflader, men også ved klare farver ses effekten af støttefarver. Læs mere om tryk med støttefarver her!
OBS! Damgaard-Jensen A/S står kun for produktion af materialet. For priser og reservation af pladsen kontakt da AFA JCDeceaux eller Clear Channel
Abribus'er og adhel's er i bund og grund det samme. Outdoor-postere med back-lite placeret i busskure og ved stoppesteder. Grunden til de to navne skyldes alene, at de to store danske udbydere af annoncepladserne kalder det samme produkt to forskellige navne. Abribus er AFA JCDeceaux's navn og adshel er Clear Channels navn for den samme type outdoor-poster.