Bannere og billboards skabte opmærksomhed og stemning i Århus.
I forbindelse med Århus-eventen "Verdensbilleder", havde Damgaard-Jensen A/S leveret en række outdoorløsninger til Århus City Forening. Temaet for årets verdensbilleder var livsstil og mode, og ideen med løsningerne var at understøtte konceptet og skabe opmærksomhed.
Ved alle århusianske indfaldsveje var der opstillet specielle billboards for at skabe opmærksomhed om arrangementet. På strøget og i resten af den indre by var der ophængt stofbannere, der skabte en intim oplevelse og mindede de handlende om eventen og temaet.
”Løsningerne bidrager til en overraskende og indbydende atmosfære… og bannerne skaber et blikfang for eventen Verdensbilleder, som slet ikke er til at tage fejl af.” Skrev Marianne Halse fra Århus City Forening i eventens særtillæg til Morgenavisen Jyllands-Posten 31.5.2006.
Bannerne er produceret i to lag, så der ikke opleves gennemskin, og budskabet kan læses fra begge sider.