Damgaard-Jensen A/S er på scenen med en produktion af teaterkulisser. En række jyske kommuner står bag en teaterforestilling, der skal synliggøre miljøproblemer for børn i 5-8 års alderen.
”Vi havde brug for nogle farvestrålende kulisser, der samtidig var stærke nok til at kunne anvendes aktivt i forestillingen” udtaler Søren Kristoffersen fra bureauet Scicom, der producerer forestillingen. Løsningen blev to stationære sceneelementer og to biler, som kan køre rundt på scenen.
For at tilgodese kravene om styrke og kvalitet, blev kulisserne printet direkte på aluminiumsplader (Raino bond). Derefter er kulisserne formskåret i vores Zünd skæremaskine.
Velcroløsninger og sammenklappelighed sikrer en fleksibel håndtering, når forestillingen skal videre til næste by.
Print direkte på aluminium, træ, glas og plast er en løsning, som benyttes blandt andet til individuelle sengegavle, skilte og udstillingsløsninger.