Tapet i lange baner til udstilling på Kongernes Jelling
Nyhed – Damgaard-Jensen A/S tilbyder tapet med individuelt print
Som supplement til folieløsninger og opklæbet papir tilbyder Damgaard-Jensen A/S nu printet tapet, som løsningsmulighed til udstillinger og butiksindretning.
I forbindelse med den netop åbnede udstilling Guldhorn og Ravbjørne på Kongernes Jelling, har grafisk designer Caroline Krag og arkitekt Maruiska Solow fra Nationalmuseet valgt, at anvende printet tapet, som gennemgående i udstillingens design.
”Med tapet-løsningen har vi mulighed for, på en elegant måde, at skabe baner der går gennem hele rummet, med både tekster, grafik og billeder”udtaler Caroline Krag fra Nationalmuseet.
Der blev anvendt ca. 200 m tapet og Damgaard-Jensen A/S desuden har leveret genstandstekster printet på frostet folie til udstillingens glasmontre.
Format: Ingen begrænsninger - baner med en bredde på ca. 50 cm og i uendelig længde sammensættes til ønskede motivstørrelse. Anvendelse: Til udstillinger, dekoration i butikker, messer, merchandise til sportsklubber etc. Bemærk - Det printede tapet er, ifølge de på museet anvendte montører, særdeles nemt at opsætte.